Go to Top

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger om at tage kørekort til bil.

UNDGÅ PAUSE I KØREUNDERVISNINGEN!

Ifølge loven har det følgende konsekvenser, hvis du holder pause i din køreundervisning:

# Afbrudt i mere end 3 mdr. før afsnit 7, så skal du starte helt forfra.
# Afbrudt mellem 3 & 4 mdr. i afsnit 7, så skal du starte forfra med afsnit 7.
# Afbrudt i mere end 4 mdr. inden bestået teoriprøve, så skal du starte helt forfra.
# Afbrudt mellem 3 & 5 mdr. efter bestået teoriprøve, så skal du gennemføre 4 repetitionslektioner á 45 min. i afsnit 7.
# Afbrudt 5 mdr. eller mere, så skal du starte helt forfra, og bestå ny teoriprøve. Manøvrebanen skal ikke gennemføres igen, hvis du skal starte forfra, når: # Eleven har haft minimum 2 lektioner á 45 min. i afsnit 7, og afbrydelsen er under 7 mdr.
# Afbrydelsen er mere end 5 mdr., men mindre end 7 mdr. efter bestået teoriprøve.

De forskellige afsnit er ifølge Undervisningplanens lektionsopdeling! Afsnit 7 er eksempelvis øvelseskørsel på vej.

GODKENDELSE AF “ANSØGNING OM KØREKORT”

Når du skal have din ”Ansøgning om kørekort” godkendt hos Borgerservice på kommunen, skal du medbringe følgende:

* Ansøgning om kørekort
* Sygesikringsbevis eller kørekort
* Lægeerklæring
* Førstehjælpsbevis ( Kun førstegangserhververe )

Er du forvirret eller vil du høre mere? Så kontakt os 🙂